Om

RATIO

Vi grundlagde Ratio, fordi vi selv oplevede udfordringen ved at finde et kontor i Randers, der passede til et lille startups budget. Vi kunne ikke finde en løsning, der var tilgængelig for mindre virksomheder, og derfor valgte vi at lukke det hul i markedet.

Som tidligere startup-iværksættere ved vi, hvor vigtigt det er at have kollegaer omkring sig. At arbejde alene fra hjemmekontoret kan dræbe motivationen. Derfor er det essentielt at have et sted at mødes, udveksle idéer, sparre med andre og dele pauser over kaffe eller frokost.

Ratio er skabt med netop dette formål: Et sted, hvor man kan arbejde selvstændigt, men samtidig nyde et fællesskab – til en pris, hvor alle kan være med.

Vi har måske ikke de nyeste mødelokaler eller en HP ULTRAJET PRINTER 2.0 til 250.000 kr., men vi har det, der virkelig betyder noget for en virksomhed i vækst: stabilt internet, en fast arbejdsplads, godt humør, kaffe på kanden og en husleje, man kan betale.

Ratio er trinbrættet fra hjemmekontoret til en rigtig virksomhed – et sted, hvor startups kan starte, vokse og finde fællesskab, inden de får deres eget kontor.

Virksomheder i Ratio

Mød vores virksomheder som sidder ved os nu.

Neo Truss System

Event Branchen

Neo Truss System leverer moderne, modulære truss-strukturer til byggeri, events og sceneteknik. Vi kombinerer holdbarhed, fleksibilitet og brugervenligt design, så vores kunder kan opbygge sikre og effektive løsninger til enhver situation. Med fokus på kvalitet, innovation og service gør vi komplekse konstruktioner simple.

YellowBeak

Freelance 3D Designer

YellowBeak specialiserer sig i 3D-tegninger og visualiseringer, der omsætter ideer til præcise og levende digitale modeller. Med fokus på kvalitet og detaljer hjælper virksomheden både designere og producenter med at præsentere deres produkter på den mest realistiske og overbevisende måde.

Virksomheden har blandt andet skabt 3D-tegninger for Bent Hansen Møbler og Nordic Air Filter, hvilket demonstrerer deres evne til at arbejde med både møbelindustrien og tekniske produkter. Uanset om det drejer sig om produktudvikling, marketingmateriale eller konceptvisualisering, leverer YellowBeak løsninger, der gør komplekse ideer håndgribelige og letforståelige.